Afgang 2019

Ulvetime i ulvetid om ulvestrid, 2019

Værk: Collagetegning 250 x 450 cm.
Materialer: Tegning på papir i flere lag med blyant, tusch og kul.

Tegning er et grundlæggende håndværk inden for billeddannelse. I værket er der forsøgt at undersøge, hvordan tegning vil virke, når man tegner ulve i naturlig størrelse. Undersøgelser og eksperimenter med hvilken stregføring og hvilke tegneregnskaber der virker. Hvilke positurer af ulven har de bedste virkemidler, og hvilke giver det mest reelle billede af ulven? Formår tegning som medie at understrege budskabet? Tegningerne er lavet ud fra feltstudier af Givskud Zoos ulve.

Inspirationen til værket skal findes flere steder. En baggrund som biologilærer og hobby land-”mand” med en stor interesse for naturen og dyrene, har altid været en kæmpe inspirationskilde og et naturligt udgangspunkt for produktionen af kunst. Landskaber, forunderlige former og farver, men i særdeleshed også de dilemmaer, problematikker, natursyn og menneskets forhold til dyr, der kommer til udtryk i vores tid, er helt centrale tilgange og arbejdsområder for Anne-Mette Tange Veien.

Odyssey, 2019

Værk: 3 lærreder 180 x 140 cm. Samlet dimension 180 x 420 cm.
Materialer: Akryl på lærred.

Definitionen på ”Odyssey” er en lang, kompliceret rejse, ofte en søgen efter et mål. Det kan være en
åndelig eller psykologisk rejse, og det kan også være en egentlig rejse. Inspirationen er hentet fra
ægte persiske tæpper.

Med baggrund i betydningen af mønstrene i persiske tæpper, deres motiver, symboler og kulører
maler Assefy sit eget tæppe Odyssey. Værket er en visuel præsentation af hendes tanker, ideer
og minder fra fortiden. Assefy er fascineret af farvesammensætningernes kraft, hvilket afspejler
sig i værket.

Konstruktioner, 2019

Værk: 5 linoleumstryk 100 x 70 cm, 1 linoleumstryk 70 x 100 cm og en artist book.
Materialer: Sort tryksværte, trykpapir fa/220gr., plexiglas, træ.

Værkerne er en formundersøgelse af industrielle og tekniske objekter, der er designet alene ud fra
et funktionelt perspektiv. Undersøgelsen bygger på en fascination af objekternes form og af at
noget, der er designet alene med det funktionelle for øje, kan være grimt og smukt på
samme tid. Måske er det netop i kraft af tingenes funktion, at der er en tiltrækningskraft, der
insisterende bliver ved med at tiltrække sig opmærksomhed. Nogle af værkerne fremstår mere
abstrakte end andre, men de har alle det tilfælles, at man kan fornemme den funktionelle
oprindelse i formen.

Mahnecke har valgt grafikken som medie på grund af grafikkens håndværksmæssigt krævende og
langsomme proces, som passer godt til hendes systematiske arbejdsmetode. Motiverne, der har sin
rod i elementer og objekter, der er maskinfremstillede, tages gennem endnu en form for maskinel
behandling, og bevarer på denne måde en loyalitet overfor den industrielle oprindelse. Hvert trin i
processen har betydning for den endelige form og for Mahneckes egen tilstedeværelse i projektet.
Værkerne er udført med udgangspunkt i de klassiske formater, bogen og plakaten.

338 skridt, 2019

Værk: Installation, 14 fotos i forskellige størrelser, 1 video og 6 ligskjorter.
Materialer: Foto printet på Hahnemühle fine art mat 210 g med mat laminat monteret på 3 mm dibond, video (03:25) og ligskjorter i bomuld appliceret tal.

Skam, fordom, fortielse og ikke mindst tabu er ord, der ofte kædes sammen med selvmord. Med sit afgangsprojekt ønsker Helle Bjørnebo Neidhardt at bryde tabuiseringen ved at sætte fokus på selvmord.

De nedtonede billeder i fotoserien indeholder elementer af stille poesi, melankolsk tomhed og fravær. Videoen giver en nøgtern skildring af de sidste minutter og de 338 skridt, som der i dette tilfælde var fra dagligdagen til afslutningen på et liv. De 6 ligskjorter repræsenterer de 6 kategorier, som Center for Selvmordsforskning inddeler de anvendte selvmordsmetoder i.

De enkelte dele i værket bliver sammen til en skildring, der giver anledning til at reflektere over den selvvalgte død og bidrager til et mere nuanceret syn på døden – på de, der selv valgte den og på de, der blev tilbage.

Opstillinger – undersøgelse af farver og flader, 2019

Værk: Malerier.
Materialer: Olie på lærred.

Lotte Neupart har med værket Opstillinger arbejdet med det klassiske stilleben i et mere
samtidigt udtryk, med enkle motiver og med få men præcise farvevalg. Det samlede
afgangsværk er sammensat af en række mindre malerier. Fælles for dem er, at de fremstår med
et enkelt, tyst og drømmende udtryk.

Neupart har altid interesseret sig for det dekorative, og det har givet både ro og glæde i
arbejdet med maleriet at bruge elementer af dekoration. Undervejs i den maleriske proces
ophæves motiver ved at tage farven ud af formerne, så udtrykket ender med at blive nærmest
abstrakt. Det er det nære og helt enkle, som optager Neupart.

Elementer af et billede – dialog mellem halvcirklen og den rette vinkel, 2019

Værk: Maleri/installation.
Materialer: Akryl på lærred, gamle rundstokke, kugle.

Værket tager udgangspunkt i et specifikt maleri af Immanuel Ibsen (Opstilling med appelsiner, 1937) og hans tekst om ”Maleriets ukendte selvfølgeligheder”. I modsætning til Immanuel Ibsens maleri har Manja Haimes et mere stramt og enkelt billedsprog. Hun arbejder med fokus på enkle grundformer og linjer, hvor komposition og farvernes udbredelse, harmoni og disharmoni er det centrale.

I arbejdet med at undersøge, reflektere og selektere i de enkelte elementer af maleriet, ligger der en søgen efter at finde ind til det centrale i maleriet. At fragmentere billedet og bygge det op på ny er en del af en større proces, en psykologisk måde, at opbygge og konstruere en ny start på.

MISSIONEN FULDFØRT?, 2019

Værk: Installation.
Materialer: En model af en præstekjole med broderi, en grønlandsk inspireret perlekæde og en video.

I installationen bruges traditionelle elementer fra både den danske og grønlandske kultur, henholdsvis præstekjole og grønlandsk inspireret perlekæde, men der er gjort indgreb i dem for at skabe nye betydninger. Noget ødelægges, noget opbygges eller genskabes anderledes, og på den måde er der sat andre spilleregler op i mødet mellem de to kulturer. Paarma Brandt stiller spørgsmålstegn ved de tabubelagte emner, sjælesorg, tro og identitet, som mødet mellem den kristne tro og inuitternes åndetro medførte.

Interiør, 2019

Værk: Fotos 90 x 60 cm.
Materialer: Foto på Hahnemühle fine art, mat, 210 g monteret på 3 mm dibond.

Suzanne Stokholms fotografier er sanselige arkitektoniske rum fra et fiktivt sted. Hun har været optaget af perceptionen i tid og rum, og de på forhånd givne forestillinger om rum i almindelighed – hvordan rum skabes, aflæses og opleves. Rum påvirker både den måde mennesker har det på og den måde,  mennesker interagerer med hinanden.

Værkerne er således en undersøgelse af arkitekturens væsen, farver, teksturer og fysiske muligheder. Fotografierne er en iscenesættelse af tomme rum, med forskydninger i konstruktionerne, der balancerer mellem det konkrete og det abstrakte; en fortolkning af stemninger, og det der fornemmes i mødet mellem det velkendte og det uventede. I undersøgelsen har der været overvejelser om arkitekturen som ideologi.