Afgang 2018

VARDER, 2018

Materialer: Værket ’VARDER’ består af skulpturelle stablinger af keramiske ringe, reder og andre runde, lukkede former.

VARDER, menneskeskabte og stablet over tid med det formål, at rage op i landskabet som pejlemærker, som vej-ledere. Her har været nogen før dig, og nogen vil komme efter. Vidner til og om livets kontinuitet.

Fragmenter af et liv, 2018

Installation i malet og ridset krydsfiner, 100 små tekstbøger og 10 fotos

I værket ”Fragmenter af et liv”, der er tre sammenhørende værker bestående af 100 små korte fiktionstekster, indridsede graffitiværker på vægge og 10 fotos, føres beskueren gennem kunstnerens barndom, ungdom, voksenliv og alderdom mod det ufravigelige – døden. En opvækst og et liv i en kold og ufølsom atmosfære. I en splittelse mellem overklasse- og arbejderklasse miljø.

Et billede, i et billede, på et fragment i et billede, 2018

Tegning og collage, installation.
Materialer: Papir, blyant, blyantsfarve, kul, spraymaling, pastel, læder, tape. Variable formater.

’Et billede, i et billede, på et fragment i et billede’ er opstået gennem et tilbageblik på tidligere værker. Der undersøges hvordan udklip fra tidligere papirværker, kan fungere som collage sammen med nyt materiale, samt hvordan de i kombination skaber nye fortællinger.

Diana Nordbek arbejder med kontraster, detaljer og overlapninger i form af collager, som kombineres gennem konsekvente og genkendelige formationer samt streger i tegningerne. Disse mødes i et råt og raffineret miljø, der er fleksibelt og varieret, men hvor helheden bibeholdes.
De tegnede elementer gentages og nedbrydes for igen at blive genopbygget i andet materiale og i anden kontekst. Der eksperimenteres uden materialebegrænsning i form af papir, blyant, pastel, kul, spraymaling, læder og tape. Værket fungerer endeligt som en installation.

Leaves, 2018

Materialer: Papir, plast mm.

På lange baner af transparente materialer forsøger Dorthe Lund at skabe et let og sanseligt univers. Motiverne er erindringsbilleder af Ginkgo biloba træets blade. Her tegnes, males og syes bladene i afdæmpede farver, på lange baner af plast og papir. Banerne præsenteres forskudt for hinanden i flere lag.

Dorthe Lund henter inspiration fra naturen. Her er ærindet at mime en naturoplevelse, hvor det meditative kan fornemmes. Ønsket er, at beskueren får en oplevelse af en pause fra den almindelige hektiske hverdag, og står med en følelse af at være et helt andet sted! At male er, for Dorthe Lund, en undersøgelse af verden. Dette gælder det visuelle såvel som forsøget på at indkredse og videreformidle en stemning.

Livets træ, 2018

Installation. Cirkulær, udført i blårøde og bordeaux farvede tekstiler ophængt under loftet, strækkende fra loft til gulv. Øverst udbredt i delvis gennemsigtig bobleform, fæstnet på et stålskelet ca. 2 m i diameter. Herfra hænger skumfyldte søjler i 10–20 cm tykkelse ned på et cirkulært, silkeagtigt bølgende tekstilhav, også 2 m i diameter. Søjlerne forbindes med bunden i forskellige niveauer op til 50 cm fra gulvet.

Hedvig er betaget af fosteret som det fuldendte skaberværk. I afgangsprojektet har hun ladet sig inspirere af moderkagen. Gengivet i overstørrelse ønsker hun at vise et øjebliksbillede af dette livsbekræftende ingenmandsland, som ethvert menneske har mødt i ubevidst tilstand. Et transportsystem nødvendigt for symbiosen mellem den gravide og fosteret. Materialerne er bløde, skinnende og gennemsigtige tekstiler – alle smukke og sanselige på niveau med Hedvigs beundring for moderkagen. Der findes også sorte pletter, der symboliserer de uforudsigelige dele af processen.

Naked Truth, 2018

Writing, digital drawing, animation, ceramics.

The truth is they were all naked. I could not handle the truth. I ran away from it. I wrote it down. I laughed at it. Maybe it was only a bad dream. But I drew it in comics so then it was real since my comics are all reality inspired. Things said with humor are not less true. Self-irony is not less serious. But somehow the truth is easier to take.

A public swimming pool however is never easy to take. Not for me.

Uendelige cirkler, 2018

Værkerne består af forskellige materialer, alt fra traditionelt olie på lærred, træ, pap, papir, til plastic og glas. Formaterne rangerer fra 50-100 cm. De skulpturelle værker rangerer helt op til h20xb80xl120cm.

Jette Skovgaard Jensen arbejder med lag som et gennemgående element, både i materialer og illusorisk. Her er metoden selvopfunden og består af cirkulære former.

Opdagelsen af cirklen som form, kom i et maleri, hvor den blev brugt som en del af en ønsket effekt. Med interessen for farvernes betydning gav det mening at arbejde med denne enkle form for at give den styrke og fokus.

Værkerne er konkrete og foregiver ikke at være andet, end det de rent fysisk er. De skal i kraft af form, farvekombinationer og materialitet skabe en sanselig oplevelse.

Værkerne starter med et udgangspunkt og en plan samt inspirationen fra igangværende værker, der leder til nye. Således er cirklen blevet et omdrejningspunkt og en form, der er uendelig i hendes videre arbejde.

Leg med lyd, lys & billede, 2018

Installation

’Leg med Lyd, Lys & Billede’ fremtræder som en installation, der er forankret i og omkring en almindelig stigereol. Herpå fremvises forskellige eksperimenter, der alle kan forbindes til de viste animationer. Konkrete lyde skabes på stedet ved hjælp af vand og glaskugler. Lydene forstærkes gennem mikrofon og forstærker. Lydsporene på de viste animationer er alle samplet af både konkrete og digitale lyde. Lyskasser med lys og skyggeeffekter kan ses som inspirerende lege i animationsprocessern, og igennem legen slippes fantasien løs og nye idéer opstår.

Om inspirationskilder kan fremhæves flere. Inden for fotokunst skal nævnes: Duane Michals, Cindy Sherman og Eadweard Muybridge. Leif Lundorff har især arbejdet med iscenesættelsen af foto og de mange sekvenser af bevægelser. Af vigtige animationskunstner henvises der til tre meget forskellige personer; Blur, med sine fantasifulde fortællinger, William Kentridge, med fantastiske tegninger og ikke mindst Don Hertzfeld, der arbejder med sin enkle streg og farvevalg, samt de korte og sarkastiske fortællinger.

Stille Kaos, 2018

Installation.
Materialer: Masonit, stofduge, broderi, nøgler, gips, ler, fotos mm.

I sin collageinstallation af materialeundersøgende karakter kommer Malene Kløve Dalsgaards særlige interesse for at samle til udtryk. I overflader, strukturer og mønstre, som hun husker dem fra sin barndom, er arvestykker og gamle duge omformuleret med oliefarver, benlim og shellak. En kulisse af forfaldsæstetik, fund og observationer rummer en tidslighed, der hverken har begyndelse eller slutning.

Inspirationen er hentet i naturen ved Kalø Slotsruin. Interessen for stedet, dets historie, farverne og menneskabte spor gennem 700 år. Med sit formsprog fremhæver Malene Kløve Dalsgaard materialets stoflighed og udforsker rum, forsvindingspunkter, geometriske former og farvesammensætninger. Melankolske brudstykker skaber en sammenhæng imellem dengang og nu, hvor vandrere har sat sine tydelige spor i borgens murværk.

Erindringer, sammenfald, indfald og udfald bliver et sansebombardement af stille kaos. Historien er flimrende billeder set på lang afstand, og minder i få sekunders sansede glimt.

Traditioner i bevægelse, 2018

Installation.
Materialer: tekstiler, pels, papir, træ, hverdags objekter, m.m.

Temaet for mit afgangsprojekt tager udgangspunkt i traditioner. Jeg udforsker bevægelser i hverdagens traditioner, som omhandler funktion, prydelighed og symbolik.  Generationer har videreført disse, hvor bordet med en dug på, kandelaber og lommetørklæder er omdrejningspunkter for mig. Er disse bevægelser af traditioner på vej væk eller videreføres de på nye måder.

Marianne T. Pedersen transformerer og omformer hverdagens traditioner i et poetisk udtryk. Hun arbejder procesorienteret med de sanselige materialer, der har baggrund i håndarbejdets traditioner. I hendes værker arbejder hun med det nære i menneskelige relationer, identitet og kultur.

Udefinerbar humor, 2018

Materialer: Akryl på lærred, 30×40 cm, 50×60 cm, 90×120 cm, 100×150 cm.

En tegneseriestribe har hængt på Mia Lindenhanns køleskab i 20 år, og den får hende den dag i dag til at grine. Hvorfor ved hun ikke, derfor bliver den ved med at være sjov, og det er denne udefinerbare humor, hun har søgt i sit afgangsprojekt. Materialer vælger Mia ud fra, hvad hendes projekter udtrykker sig bedst i. Her forstærkes udtrykket i værkerne ved at ophøje og forædle motiverne på et maleri. Motiverne er realistiske med et malet udtryk.
Titlerne på malerierne er en del af værkerne. Uden titlerne forsvinder meningen.

Don´t look​ , 1.59m, 2016.
Entertainer​ 2.49m, 2016.
Fish​, 2016

I ’Don´t look’​ ser man en klovn, der igen og igen skriger: “DON`T LOOK!”. Fokus er direkte mod kameraet, mens klovnen samtidig bevæger sig tættere og tættere i retning mod dette. Hendes ord og udklædning modsiger hinanden, og dette skaber et paranoidt værk fyldt med spændinger. Projektion på væg, i loop.

I ’The Entertaine​r’ ser man igen klovnen fra ’Don’t look!’ Denne gang er hun en selvmordstruet klovn, nedslidt af folks evige forventninger om at blive underholdt. Den tragi-komiske video er baseret på identitetsforvirring.

’Fish’​ er ikke tilknyttet til de andre to værker. I dette poetiske værk ser man to runde vinduer. Udsigten er direkte under vandet, hvor to mennesker svømmer langsomt frem og tilbage, ligesom store fisk i en zoo.
Denne video vil være projiceret i akademiets cykelskur. Vægstrukturen vil danne den illusion, hvor man føler, at man er inde i et skib eller et terrarium.

Noelia Mora Solvez arbejder meget med zoomorphiske billeder, hvilken er hendes måde at definere mennesket på.

McMundi, 2018

Installation. Billedkompositioner & skulpturelle objekter.
Materialer: McDonald’s affald, fedt, sukker og salt, mm.

Pernille Lærke Andersens afgangsprojekt tager udgangspunkt i nogle af samtidens problematikker. Hun er i sine værker optaget af at tilføre værdi og æstetik til noget, der synes værdiløst og ækelt. Med dette udgangspunkt har hun skabt sit eget univers.

Over en periode på et år har hun indsamlet McDonald’s affald i Aarhus’ gader og med dette skabt rammerne for en fortælling om ’brug og smid væk-kulturen’. Affaldet har efter indsamlingen gennemgået flere processer for at kunne indgå i værkerne.

Pernille tager yderligere udgangspunkt i de tre grundsten i McDonald’s mad: fedt, sukker og salt. Med disse materialer har hun udformet billedkompositioner og skulpturelle objekter, og i samtlige værker er kontraster og dobbelthed en iboende faktor.

Spisestel i stentøj og porcelæn,  2018

Materialer: Brændefyret stentøj og porcelæn

Rasmus Eliasen arbejder med et eksklusivt hverdagsstel i stentøj og porcelæn, hvoraf dele af stellet er brændefyret. Fokus ligger på det rent funktionelle såvel som det visuelle. Stellet rummer tryghed og varme, der afspejler fortidens traditioner og skåler ind i nutiden. Det er sjælfuldt, smukt og samtidig godt håndværk.

Inspirationen til stellet har sit udspring i oplevelser og stemninger på Øland i Sverige. Øland er solnedgange over den hede-agtige natur, barndom og dagens sidste badetur. Det er lykke, nostalgi og afsked.

Afgangsprojektet viser et veldækket bord, der hylder jordnært fællesskab og himmelske sanseoplevelser, jord og himmel, det himmelske og det jordiske. Spisestellet er drejet af forskellige ler typer, brændt ved flere brændingsmetoder og sammensat af både unika og serieproducerede dele. Stellet fremstår alsidigt og varieret, og ligger op til at dække bordet efter anledning, afhængig af måltid eller humør.

 ’6996’, 2018

Materialer: 18 fotografier (soloportrætter) 40×50 cm, 3 fotografier (gruppeportrætter) 60×40 cm

Gamle portrætmalerier møder i det aktuelle værk en del af nutidens teknologi og tolkning i form af fotografiet, som i sin tid overtog portrætmaleriets rolle. Der er tale om parafraser, hvor elementer fjernes og andre sættes ind. Det iscenesatte fotografi rummer interessante perspektiver, især fordi der her er tale om bevidste valg i højeste potens i forhold til fotografiets i forvejen allerede bevidste valg. Der er i værket arbejdet dogmepræget med lys og beklædningsgenstande. Kunsthistorisk er udgangspunktet den hollandske guldalder (1600-tallet), hvor der dels er parafraseret direkte over givne værker, dels periodens typiske temaer og angrebsvinkler.

Modellerne er fundet ved opsøgende indsats. Betingelse for deltagelse var, at man var min. 70 år. Det valg forstås som en kommentar til tidens og kulturens ungdomsdyrkelse. At inddrage andre mennesker i et kunstprojekt fjerner kunstneren fra en introvert tilgang til et kunstnerisk projekt. Kunsten er ikke bare min, måske er den også andres, allerede i tilblivelsen? Portrætgenren er interessant, fordi portrættet altid har eksisteret i kunsthistorien. Måske fordi ansigtet kan ses som nøglen til sjælen?