Grundlovsdag 5. juni afholder Børnekulturhuset og Aarhus Musikskole en Børnekulturfestival for børn og deres familier.
Her kan du bl.a. sammen med din familie gratis deltage i Århus Kunstakademis tegneworkshop.
Det fantastiske ved at tegne er, at der ikke er én rigtig måde at tegne på. Alle har deres egne måder at tegne på og det er sjovt at se, hvordan den samme ting bliver tegnet på vidt forskellige måder. Kom og prøv korte inspirerende øvelser i klassisk tegning, animation, perspektiv, det gyldne snit, 3D-opbygning, selvportræt, forstørrelse m.m.
Dagen vil desuden byde på et væld af sjove aktiviteter, koncerter og festlige oplevelser for børn og deres familier arrangeret af byens kulturaktører.
Der er ingen tilmelding, mød bare op.
Tid: onsdag d. 5. juni, kl. 11-15
Sted: gården ved Brobjergskolen, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Målgruppe: Børn og unge fra 8 år
Undervisere: Lene Rosenberg og Pia Möller-Light
Børnekulturfestivalen er arrangeret af Børnekulturhuset og Aarhus Musikskole. Festivalen er støttet af Europæisk Kulturregion og Aarhus Kommune.
Læs mere om Børnekulturfestivalen på: Boernedage.dk
Læs mere om vores børnehold i efteråret 2019 her.
