Lorentsen Fotografi, Aarhus
Efter mere end 10 år som forperson for bestyrelsen træder Ane Hejlskov Larsen tilbage fra sin post ved Århus Kunstakademi. I den anledning inviterer vi samarbejdspartnere, kolleger, studerende, kursister og venner af huset til afskedsreception onsdag den 25. marts 2026 kl. 15.30–17.30 på akademiet.
Som professor i museologi ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, har Ane bragt et skarpt strategisk blik og et stærkt engagement i kunstens institutioner ind i bestyrelsesarbejdet. Hendes ambition har været at styrke akademiet som et reelt og markant alternativ til de statslige kunstakademier og samtidig professionalisere bestyrelsesarbejdet. Med en efteruddannelse i bestyrelsesledelse har hun bidraget med solid viden om strategi, organisationsudvikling og økonomi.
I Anes periode er akademiets organisering blevet moderniseret, og samarbejdet mellem undervisere, studerende og ledelsen er blevet styrket. I dag står Århus Kunstakademi stærkt både organisatorisk og som et åbent, eksperimenterende og fællesskabsbåret sted for kunstnerisk fordybelse og kritisk refleksion.
Kom og vær med til at takke Ane for hendes store indsats og fejre det aftryk, hun har sat på akademiet gennem mere end et årti.
Århus Kunstakademi, Vestergade 29, 8000 Aarhus C
Lokale: D-2-2
25. marts 2026, kl. 15.30-17.30
Dyk ned i historien bag Ane Hejlskov Larsens tid i Århus Kunstakademis bestyrelse og hvad fremtiden byder på for Ane.
Ane Hejlskov Larsen
- Udnævnt til Danmarks første professor i museologi i 2023, Afdeling for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur samt Museologi, Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet
- Ansat som lektor på Institut for Kunsthistorie, Aarhus Universitet
- Forperson for bestyrelsen, Århus Kunstakademi 2015-2026, tilknyttet bestyrelsen fra 2012
- Forperson for Dansk Center for Museumsforskning siden 2020-
- Forperson for Statens Kunstfonds billedkunstneriske udvalg og udsmykningsudvalg 1996-1998
- Museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum 1993-1995
- Museumsinspektør på Kunstmuseet Trapholt 1989-1992
- Forfatter og redaktør på flere udgivelser, bøger, antologier og artikler
Hvad er din tilknytning til Århus Kunstakademi? Hvordan lærte du Århus Kunstakademi at kende? Hvor lang tid har du været tilknyttet?
Jeg blev tilknyttet bestyrelsen for Århus Kunstakademi i 2012. Det var den daværende forperson, Helen Lykke-Møller, som inviterede mig ind i bestyrelsen som medlem i perioden 2012–2014. Efter en kort pause fra bestyrelsesarbejdet blev jeg opfordret til at stille op som forperson og tiltrådte posten i 2015.
Inden min tiltrædelse i bestyrelsen kendte jeg allerede Århus Kunstakademi som et særligt sted. Et kunstakademi med uddannelse og kurser beliggende i en ældre og fredet tobaksfabrik med sin helt egen stemning, som man straks fornemmer, når man træder ind ad porten til det åbne og smukke gårdforløb.
Arkitekturen udgør et levende kunstnerisk miljø for Århus Kunstakademi, hvor studerende og kursister kan eksperimentere, lære og udfordre sig selv i et fællesskab på tværs af alder og baggrunde under kyndig og kompetent vejledning og undervisning af professionelle kunstnere.
Hvad var din motivation bag at blive en del af bestyrelsen og forperson for bestyrelsen?
Min motivation var todelt. Den ene handlede om at styrke Århus Kunstakademi som et reelt alternativ til de statslige kunstakademier, hvor uddannelserne er SU-berettigede i modsætning til vores. Jeg plejer at sammenligne Århus Kunstakademi med Den Eksperimenterende Kunstskole i København i 1960’erne, fordi her også fandtes den samme blanding af frihed, eksperiment og intensitet, og som tilsvarende Århus Kunstakademi var en aften- og dagskole. Undervisningen på Århus Kunstakademi foregår i dag i værkstederne for grafik, keramik, skulptur og maleri, og som studerende på uddannelsen lærer man at bevæge sig på tværs af materialer og teknikker. Det kræver undervisere, som selv er udøvende kunstnere, og som synes, det er givende at eksperimentere med kunstneriske praksisformer og læringsmetoder.
Den anden drivkraft var ønsket om at professionalisere bestyrelsesarbejdet. Efter flere år i forskellige kulturbestyrelser, primært museer, indså jeg, hvor vigtigt det var med en uddannelse i bestyrelsesarbejde, som jeg tog på Aarhus BSS i 2015-2016. Den gav mig redskaber inden for strategi, organisationsudvikling og økonomi. Jeg lærte for eksempel, hvordan man kan arbejde med at udvikle og evaluere bestyrelsens rolle løbende, så samarbejdet med den daglige ledelse bliver mere dynamisk og fremadskuende. Derudover tilskyndede jeg, at Århus Kunstakademi blev meldt ind i Foreningen af Danske Kulturbestyrelser. Det har givet både interne og eksterne bestyrelsesmedlemmer mulighed for at hente ny viden om bestyrelsesarbejde og deres egen rolle.
Hvad har været det mest givende og udfordrende ved dit bestyrelsesarbejde?
Jeg har i sagens natur været optaget af at kvalificere bestyrelsens arbejde. Som mange andre kulturinstitutioner har også Århus Kunstakademi oplevet både op- og nedture. Udfordringerne kan handle om alt fra manglende strategisk tilpasning til ændrede brugerbehov, som påvirker den økonomiske bæredygtighed. Derfor har det været vigtigt for mig, at vi hele tiden tænker i et længere tidsperspektiv, udfordrer vores forståelse af kunstbegrebet, akademiets opgaver og søger nye løsninger.
I bestyrelsen har det især været vigtigt at have fokus på den kunstfaglige dimension, fordi vi er et kunstakademi med, af og for kunstnere og kommende kunstnere. Vi har derfor inviteret fremtrædende kunstnere og museumsledere til at drøfte fremtidens kunst- og uddannelseslandskab og ny teknologi, og vi har besøgt udstillinger sammen for at diskutere aktuelle tendenser og vores tilpasning hertil. De kunstfaglige samtaler hænger uløseligt sammen med det strategiske arbejde; de er en del af Århus Kunstakademis dna.
Corona-perioden var uden tvivl den mest udfordrende tid. Men den blev også en vigtig læringsproces i krisestyring. Vi besluttede hurtigt, at undervisningen skulle fortsætte online, selv om det naturligvis er bedre med fysisk deltagelse i praksisbaseret kunstundervisning. Det sikrede, at de studerende ikke mistede hverken tid eller momentum, og at underviserne kunne fastholde deres løn.
Kan du sætte ord på den udvikling, der er sket med stedet i den tid, du har været tilknyttet? Hvilken udvikling har du oplevet? I den forbindelse – hvad er du mest stolt af at være bidragsyder til?
For mig har det mest givende været at opleve, hvordan samarbejdet mellem undervisere, studerende og ledelse har udviklet sig og styrket stedet over tid. Vi har bevaret den historisk forankrede demokratiske inddragelseskultur, hvor både undervisere, studerende og kursister er repræsenteret i forskellige udvalg og i bestyrelsen, samtidig med at vi har formået at modernisere akademiets organisering.
Jeg er særligt stolt af, at Århus Kunstakademi i dag står stærkt, både organisatorisk og som et åbent, eksperimenterende og fællesskabsbåret sted. Akademiets undervisere og ledelse har udarbejdet en ny studieordning for kunstuddannelsen og en samlet rapport om den kunstneriske didaktik. Samtidig har vi engageret os i større projekter som GenJord – Bæredygtig keramisk praksis, hvor studerende og undervisere udforsker, hvordan man kan arbejde med keramik på en mere bæredygtig måde. Resultaterne deles generøst med fagfæller gennem talks, workshops og digitale platforme. Det viser, hvordan Århus Kunstakademi tager aktivt del i de samfundsspørgsmål, som kunsten i dag må forholde sig til.
Hvordan ser du Århus Kunstakademis plads i kunstmiljøet både historisk, i dag og fremadrettet?
Når jeg ser på Århus Kunstakademi i dag, oplever jeg et sted, der både bærer sin historie og peger fremad. Det er et fristed for kunstnerisk søgen, eksperimenter og kritisk refleksion. Samarbejdet mellem undervisere, studerende og ledelse har løftet stedet og skabt et stærkt fundament for i fremtiden at styrke Århus Kunstakademi både lokalt, nationalt og nordisk, og at forstærke forbindelsen mellem akademiets praksis og det omgivende samfund.
Hvad byder fremtiden for dig?
Jeg har flere nye forskningsprojekter på vej. For at nævne nogle af dem: Et projekt med titlen Jorden er giftig i samarbejde med MARK | Museet for en Ny Danmarkshistorie med fokus på udvikling af nye metoder til, hvordan giftig jord kan håndteres af et statsanerkendt museum; et andet projekt om fremtidige bæredygtige museumslandskaber med canadiske kolleger; og et tredje projekt, som består i færdiggørelsen af tredje bind om Per Kirkebys maleri, tavler og overmalinger fra 1990 til 2018. Derudover er jeg engageret i forskellige udgivelsesprojekter om bl.a. en ny dansk kunsthistorie og om nordiske husmuseer, som fx kunstnerhjem.
