
VI SØGER EN DEDIKERET OG SAMARBEJDSORIENTERET TEKNISK SERVICELEDER/PEDEL
Vores nuværende medarbejder går på efterløn og derfor søger vi en dedikeret og samarbejdsorienteret teknisk serviceleder/pedel, som kan bidrage med at skabe de bedste rammer for kunstakademiets aktiviteter og understøtte et godt arbejdsmiljø for alle ansatte.
VI TILBYDER BLANDT ANDET:
- Et spændende og afvekslende job i et engageret og kunstnerisk miljø, hvor du selv tilrettelægger din hverdag i samarbejde med ledelsen.
- Ansvar for den daglige drift og vedligehold af vores fine gamle bygninger og udearealer.
- Ansvar og daglig ledelse af et dygtigt og ansvarsbevidst rengøringsteam.
- Et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på samarbejde, sparring og selvudvikling.
- Mulighed for at samarbejde med de mange brugere af skolens lokaler samt med eksterne partnere. Herunder ansvar for en god og konstruktiv kontakt med Teknik og Miljø, Ejendomme ved Aarhus Kommune samt eksterne håndværkere.
- Ansvaret for den daglige drift af Århus Kunstakademis kunstbutik.
FOR AT FÅ SUCCES I STILLINGEN ER DET AFGØRENDE, AT DU:
- Er nysgerrig på både opgaver og mennesker.
- Er god til at lytte og kan kommunikere anerkendende og tydeligt.
- Er hjælpsom og konstruktiv i mødet med ledelse, administration, undervisere og deltagere, samt trives ved at samarbejde med mange forskellige mennesker.
- Har en positiv indstilling og ser muligheder i det eksisterende frem for begrænsninger.
- Kan bevare overblikket i pressede situationer og tage handling, når der er behov for det.
- Har interesse for at bidrager med input til den videre udvikling af Århus Kunstakademi.
- Har et fornøjeligt humør og en god energi.
- Er kreativ, fleksibel, omstillingsparat og opgaveorienteret.
- Har erfaring med at varetage opgaver angående arbejdsmiljøarbejdet.
SOM NØDVENDIGE KOMPETENCER I STILLINGEN FORVENTER VI, AT DU:
- Har en håndværkeruddannelse, uddannelse som ejendomsservicetekniker eller erfaring med praktisk vedligehold fra et lignende job.
- Kan udføre mindre reparationer på bygninger og inventar og sætter en ære i, at dit arbejde bliver udført i en høj kvalitet.
- Har interesse for it og kan samtidig også tilgå gamle varmesystemer m.m.
- Har erfaring med ledelse og/eller vil udvikle dine ledelseskompetencer.
- Har overblik, er struktureret og selvstændigt kan prioritere dine arbejdsopgaver.
Som teknisk serviceleder/pedel refererer du til rektor, men du vil også have dialog med undervisere og det øvrige administrative personale om løsning af opgaver.
ANSÆTTELSESFORHOLD
Stillingen er fuldtid, hvor arbejdstiden placeres mellem kl. 7.30-15.30 dagligt. Der kan i løbet af året forventes enkelte aktiviteter ud over normal arbejdstid.
Løn i overensstemmelse med kommunal overenskomst.
Hvis du vil vide mere om jobbet og forventningerne hertil, er du velkommen til at kontakte rektor Marianne Gasbjerg på tlf. 4141 1193.
ANSØGNINGSFRIST
Stillinges ønskes besat pr. 1. februar 2021.
Vi vil indkalde til samtaler løbende, så send en motiveret ansøgning allerede i dag eller senest den 6. december 2020 kl. 12.00 på mail til mg@aaka.dk
LIDT OM ÅRHUS KUNSTAKADEMI
Århus Kunstakademi er et frit og åbent kunstakademi, der bygger på den danske folkeoplysnings idealer. Vi har mere end 50 års erfaring i at undervise og uddanne nybegyndere og mere erfarne kunstudøvere i alle aldre. Hvert år underviser vi mere end 1000 kursister samtidig med at vores uddannelse giver sparring og udvikling til ca. 80 kunststuderende.
Akademiet er beliggende midt i hjertet af Aarhus i lokaler, som engang husede henholdsvis Den Funderske Tobaksfabrik og J.E. Schmalfeld tobaks- og cigarfabrik. Den rustikke atmosfære og de autentiske omgivelser fra fabrikkens tid er med til at skabe inspiration for de mange deltagere og undervisere, hvor lokalerne kontinuerligt tilpasses til den aktuelle undervisning. Undervisningen foregår derfor i tidssvarende og veludstyrede lokaler, der med deres historiske rammer bidrager til et inspirerende undervisningsmiljø.
Århus Kunstakademi har et stærkt kunstfagligt miljø med gode kollegiale relationer og gensidig sparring og er i en stærk udvikling i disse år.
Vi understøtter den enkelte i fri adgang til viden, uddannelse og mulighed for realisering af kunstneriske projekter. Vi stræber efter at møde deltagere, der hvor de er i deres kunstneriske udvikling og give dem de udfordringer, der bedst muligt bringer dem videre.
Århus Kunstakademi er medlem af Dansk Oplysnings Forbund og skolens forretning er underlagt regler gældende for Folkeoplysende foreninger.