DET ANSVARLIGE KERAMIKVÆRKSTED
– GOD VÆRKSTEDSPRAKSIS OG BÆREDYGTIG DANNELSE

Workshop for undervisere i keramik

I foråret 2026 inviterer GenJord til en inspirerende workshop, som vil blive afholdt to gange – én gang på Fyn og én gang på Sjælland.

Workshoppen fokuserer på erfaringsudveksling og idéer til ansvarlige tiltag, der kan bringe din undervisning og dit undervisningsværksted i en mere bæredygtig retning – både i praksis og i tanke.

Workshoppen giver dig mulighed for:

  • At få nye input og perspektiver
  • At deltage i debat og refleksion
  • At få konkrete ideer med hjem
  • At dele erfaringer med andre fagpersoner

Workshoppen er for dig som underviser i keramik. Hvad enten det er på en en højskole, efterskole, aftenskole eller på dit eget værksted.

Workshoppen på Fyn er mandag d. 23. februar  kl. 17-21 på Lerværkstedet på Kulturmaskinen, Farvegården 7, 5000 Odense.

Workshoppen på Sjælland er mandag den 4. maj kl. 16-20 på keramikværkstedet på Koefoed Skole, Holmbladsgade 120, 2300 København.

Pris 250 kr. inkl. let aftensmad.
Der er plads til 20 deltagere på workshoppen

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften med faglig fordybelse, netværk og god energi!

Venlig hilsen
Kirsten Jæger, Cecilie Romanini og Lene Friislund, GenJord

På vores workshops vil du møde:

  • Cecilie Romanini, fra Nørgaards Højskole
  • Kirsten Jæger, fra Eriksminde Efterskole
  • Lene Friislund, fra Ry Højskole

Alle tre undervisere har været en del af projekt GenJord i Formidlingsgruppen og har siden 2023 arbejdet med at formidle en mere bæredygtig dannelse i keramikværksteder i undervisningssammenhænge.

Se mere om Formidlingsgruppens arbejde her.

Projektet er støttet af Aftenskolernes pulje til Grøn Omstilling, Aarhus Kommune,  Kulturministeriets Udviklingspulje til Lokal Folkeoplysning,  Efterskoleforeningen og Folkehøjskolernes Forenings Skoleudviklingspulje.