I uge 43 og 44 har uddannelsen på Århus Kunstakademi haft besøg af møbelkunsthåndværker Rasmus Bækkel Fex. Sammen med underviserne på uddannelsen udfordrede han de studerende med projektet Wingman. I fokus var piedestalen og billedrammen. Projektet gik ud på at fokusere på den samhørighed, der kan findes mellem værket og dets Wingman/Wingwoman; piedestalen og billedrammen. Gennem projektet har de studerende eksperimenteret med nye måder at bruge rammen og piedestalen på. Med inspiration i Rasmus Bækkel Fexs måde at skabe møbler på, brugte de den første uge på at skabe konceptuelle udgaver af rammen og piedestalen. Anden uge byttede de studerende rammer og piedestaler og skabte herudfra et samlet værk. Det kom der nogle rigtig fine, spændende og tankevækkende værker ud af.
Nedenfor kan du se et udsnit af værkerne.