Gratis workshop for alle
Lørdag den 9. oktober fra kl. 10.30 til 15.30 åbner Århus Kunstakademi op for muligheden for at prøve udvalgte kurser for voksne, børn og unge.
I løbet af dagen kan du droppe-in på 3 forskellige workshops, og lade dig inspirere af vores dygtige kursusundervisere, der alle vil give dig en smagsprøve på teknikker inden for tegning og grafik.
Du får mulighed for at komme ind i de historiske bygninger og mærke atmosfæren på vores værksteder, med plads til kunstnerisk udfoldelse, samtale og fordybelse.
Der vil være lidt godt til ganen i gården og vejledning om forårets kommende kurser.
Velkommen til en inspirerende dag med fordybelse i kunsten på Århus Kunstakademi.
GRAFISK WORKSHOP FOR VOKSNE
På denne drop-in workshop vil billedkunstner og underviser Pernille Andersen præsentere dig for en lille smagsprøve fra grafikkens verden. Kom ind i grafisk værksted og lad dig inspirere af de mange muligheder. Trykgrafik er meget håndværksbaseret, og eksperimenter med forskellige teknikker er drivkraften til at finde dit udtryk. På værkstedet vil der også være mulighed for at se projekter og værker fra studerende på Århus Kunstakademiets åbne uddannelse.
TEGNE WORKSHOP FOR VOKSNE
Hvis du går med tankerne om at fordybe dig i tegning, så kom og deltag på denne drop-in workshop. Hvordan tegner man et portræt, et landskab eller en opstilling? Hvad med croquis, er det for svært? Vores kursusunderviser billedkunstneren Diego Roig står klar til at hjælpe dig i gang med små tegneøvelser. Gennem workshoppen vil du få en fornemmelse af, hvordan du med få materialer og værktøjer kan skabe dig eget udtryk.
BØRNE- OG UNGEAKADEMI: FORDYBELSE I TEGNING
Århus Kunstakademi tilbyder hold for børn og unge mellem 8 og 17 år, der ønsker fællesskab, fordybelse og kunstnerisk indsigt.
På vores drop-in Workshop kan du prøve kræfter med tegning, så som animationsopbygning, portrættegning, forstørrelse af motiver som slik, reb, frugt, perspektivtegning af gader og bygninger.
Lene Nygaard underviser på tegning for unge på 8 – 14 år og vil introducere dig i teknikker og hjælpe dig med at komme i gang med tegneopgaverne.
Tag gerne dine venner med til en hyggelig workshop og oplev, hvad det vil sige at gå på vores børne- og ungeakademi.