
Mandag den 15. august 2022 kl. 15.15 inviterer Århus Kunstakademi til artist talk med billedkunstner Nour Fog.
Omdrejningspunktet for artist talken er Nours kunstneriske praksis.
Nour Fog arbejder skulpturelt og installatorisk med det keramiske medie. Nour arbejder ofte i store formater, hvor de afsøger lerets muligheder og grænser.
Tematisk arbejder de med krop, køn, sanselighed, æstetisk formgivning samt menneskets relation til vand. Nour vil fortælle om sine udstillinger og kunstprojekter samt komme ind på de arbejdsmetoder og teknikker, de bruger.
Nour Fog er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi 2011-2016.
Artist talken foregår i Foredragssalen, indgang A, 1. sal.
Den er åben for alle og der er fri entré.