Afgang 2023

Onsdag den 24. maj kl. 15-17 byder Århus Kunstakademi velkommen til fernisering på udstillingerne AFGANG 2023 og Akademiudstillingen. Udstillingerne kan opleves i lokalerne på Århus Kunstakademi. Der vil være velkomst og præsentation af årets afgangsstuderende i gården ved rektor Marianne Gasbjerg.

Afgangsstuderende 2023 er:
Charlotte Sølling Knudsen, Dorthe Hedegaard Jacobsen, Erik Hørning, Hanne Nowack, Helle Hee Degaardt, Jette Sørensen, Lene Krogh, Majbritt Birk Kristensen, Mia Roar Damsted, Stine Clement Petersen, Ulla Rasmussen, Vibeke Gøtzsche.

Alle 1.-3. års studerende på den frie og åbne uddannelse på Århus Kunstakademi udstiller i akademiets lokaler. På Akademiudstillingen kan du gå på opdagelse i de mange spændende projekter, processer og færdige værker.

Basis udstiller nogle af de projekter, som de har udforsket i løbet af året samt resultatet af den afsluttende opgave om det mytologiske.

På den keramiske afdeling udstilles de studerendes selvvalgte projekter, som strækker sig over både igangværende processer, materialeundersøgelser og færdige værker.

På afdeling G bliver der primært udstillet store værker, mens den grafiske afdeling blandt andet udstiller analoge fotos samt processuelle og færdige værker, som spænder over mange forskellige grafiske teknikker.

På hybrid-afdelingen vises selvvalgte projekter, hvor de studerende også har arbejdet med tekst som en bagindgang til deres værker.

UDSTILLINGERNE ER ÅBNE
25.-29. MAJ KL. 11-17.