THINNA ANIELLA MICHELSEN
Flip Flap Flugtvej, 2024
Værket er et fotorelief. Lavet i papir og foldet som en flip flap. Værket består af 300 flip flapper, hvor hver spids er sat oveni hinanden og limet sammen. Hele værket fylder 2,5 x 2,5 meter. Hver enkelt flip flap er blevet udfoldet igen for at lime billeder på, der er taget med en smartphone og derefter behandlet i photoshop. Hvert billede udgør en form for kalejdoskop. På afstand er værket sammensat i farvesymfoni. Går man tættere på, kan man se, at de enkelte billeder er dagligdagsvarer. Værket går bagom psykologien af vores forbrug, som kan føre til overforbrug.
Thinna er interesseret i psykologien bag vores forbrugsvaner, algoritmer, og hvordan vi gentager os selv og vores mønstre. Hun bruger overdrivelsen, som findes i surrealismen, hvor ting og tanker bøjes.