MIMI JOSEFSEN
Kinaavit (Udtales Gi-na-a-vit. Betydning ”Hvem er du”), 2024
Jeg er født i Grønland, har Norge i blodet og opdraget til at være Fru Danmark.
Mimi Josefsens værker arbejder med identitet, nationalitet og tilhørsforhold. Hvad betyder det at være barn af forskellige nationaliteter? Det er, hvad der er drivkraften, når hun arbejder med sine værker. Spørgsmålet er ikke, om hun er grønlandsk nok i andres øjne. Men er hun det i sine egne?
Det handler om, hvordan det er at være en blanding af forskellige nationaliteter. En er medfødt, en er tillært, en består igennem blodet.
Hvordan kan man fortælle eller italesætte tvivlen ved ens egen identitet og nationalitet uden at låse beskueren af værkerne i et narrativ, men lade beskueren selv mærke efter, hvor denne står overfor spørgsmålet.