Loading...

KIRSTEN CHARLES STAVNSHOLT

Jeg er en vådeng, 2024
Værket består af en samling håndmodellerede objekter, hvor fisk og insekter kommer i klemme, og nye arter viser sig.
Kirsten Charles Stavnsholt bor i Funder Ådal, der hvor isen fra istiden stoppede lige inden Jyllands højderyg. Derfor er naturen kuperet og fyldt med vand.
For 20 år siden var engen i ådalen et dambrug. Her blev produceret tons og atter tons af ørreder. Engen er blevet renset op, og er kommet sig over mange års fiske-landbrug. Nu er det en vådeng, som er regenereret ovenpå dambruget. Den er vibrerende og huser insekter, blomster og søgræs på en seng af kildevæld.
Historien om transformationen fra dambrug til vådeng giver form til værket Jeg er en vådeng. Den rummer mørket og dystopien i forandringsprocessen. Det er uvist hvilke skabninger, der gemmer sig i dyndet, og om der opstår nye hierarkier. Hun forestiller sig en verden over jorden og en underverden. I sin proces opdager hun sit slægtskab med engen.