Loading...

CHARLOTTE JACOBSEN

Englelyd i måneskin, 2020
Maleri/Installation
Akryl på lærred og stof, latex, gips, bivoks, pu-skum, plexiglas, spejl

Installationen indbefatter flere kunstneriske medier. Maleri- og objekt/skulpturinstallation udgør tilsammen en undersøgelse af materialiseringen og det sansende maleri.

Værkerne tager afsæt i tanker om nærværet og menneskets tidslige eksistens. Der er aldrig et tidspunkt i livet, hvor vi ikke opdager noget. Altid er der noget, der træder frem og gør sig gældende.

Jeg er drømmer og realist og bruger rytmerne i livet som guide for min kunst. Ud fra intuitive og nærværende undersøgelser af maleriet og materialet, har jeg søgt at skabe et rum, hvor der åbnes op for melankoli og poesi. Jeg ønsker, at man kan mærke følelsernes ægthed uanset det billige materiale, det lille spor, det enkle rum. Netop her kan der være plads til, at man kan mærke sig selv og blive rørt.

Et tomt rum, en abstrakt figur, en farve, transparente overflader, kroppens bevægelser, materielle strukturer og former skaber i enkelthed eller sammenhæng et rum, som beskueren kan udfylde med eget nærvær, og på den måde skabes der rum for sensibilitet.