Kaspar Bonnén
Kaspar Bonnén

Tirsdag den 10. oktober 2017 kl. 13.00-15.00 inviterer Århus Kunstakademi i samarbejde med Det Jyske Kunstakademi og Kunsthal Aarhus til artist talk med billedkunstneren og forfatteren Kaspar Bonnén.

Kaspar Bonnén, f. 1968, er dansk billedkunstner og forfatter. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i perioden 1993-1999, og er repræsenteret på blandt andet Statens Museum for Kunst, Arken og ARoS.

Kaspar Bonnén er en alsidig kunstner, hvis produktion bl.a. består af malerier, digtsamlinger, installationer og computerkunst. Fælles for mange af hans værker er, at de ofte tager afsæt i kunstnerens eget privatliv, hvor han mixer materialer og medier.

I perioden 22/9 – 21/10 2017 er han aktuel på Charlotte Fogh Gallery med udstillingen Hverdagens Teori. Læs mere om Kaspar Bonnén på kasparbonnen.dk

Talken foregår i Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, Aarhus. Den er åben for alle og der er fri entré.

Share on Google+Share on FacebookShare on LinkedIn